JOB ANNONCE – Butiksmedarbejder

Karamelleriet søger en butiksmedarbejder til vores butik & produktion på Nørrebro i København - med fokus på kundeservice og salg fra butik


Vi søger en kvalificeret butiksmedarbejder med god energi, et stort overblik og en ultra struktureret tilgang til forskelligartede opgaver.

Karamelleriet er en virksomhed i vækst og vi leder efter en person der er i stand til at have mange bolde i luften og manøvrere i et til tider hektisk hus.

Vores nye medarbejder skal være serviceminded og udadvendt. Du skal kunne lide at møde mange mennesker, arbejde selvstændigt og have ja-hatten trukket godt ned over ørerne.                        

Jobbet:

Du skal varetage vores butik i Jægersborggade på Nørrebro i København.

Jobbet indeholder udover butiksopgaver også kundeservice og administrative opgaver.

Jobindhold:

  • Butik:
    • Fokus på salg og en god oplevelse for alle besøgende.
    • Sikre en opfyldt, pæn og ren butik i Jægersborggade.
    • Tæt kontakt til ungarbejderne / sikre de udfylder deres job
    • Optælling af kassen / opgørelse af dagsomsætninger
  • Kundeservice: Besvarelse af mails, telefon og almindelig kundekontakt.
  • Pakning og afsendelse af ordrer (webshop og til forhandlere & virksomheder)
  • Koordinering af pakkeopgaver med pakkeafdelingen
  • Enkelte administrative opgaver

Faglige kvalifikationer:

  • Erfaren bruger af: word, excel, mail og lign.
  • Flydende dansk i skrift og tale
  • Skrive og tale engelsk
  • God til at formulere dig på skrift

Personlige kompetencer:

  • Struktureret og detaljeorienteret
  • Udadvendt og serviceminded
  • Positiv, energisk og engageret
  • Omstillingsparat og parat til at tage imod en udfordring og følge den til dørs.

Karamelleriet tilbyder:

Ansættelse i en lille virksomhed med stor passion.

Fuldtid – Fra mandag til fredag kl. 9-17 (tidspunkterne kan variere afhængig af årstid)

Der vil forekomme messer / arrangementer 1-2 gange om året, som ligger udenfor normal arbejdstid.

Karamelleriet ligger i et urbant miljø på Nørrebro i en af Københavns mest hippe gader med besøgende fra hele verden.

Du bliver en del af et hus hvor vi er piv-stolte af vores produkt og det at give vores besøgende en oplevelse er første prioritet.

Du kommer til at arbejde i et familiært team med en blanding af rutineopgaver og dage der ofte afviger fra det planlagte. Du må rigtig gerne grine og hygge dig – bare du laver noget samtidig 

 

Tiltrædelse snarest muligt.

Send dit CV og enten en video eller en skreven ansøgning til: mail@karamelleriet.dk

Senest fredag d. 3/12 – 2021.

Vi behandler dog ansøgningerne efterhånden som de kommer ind – da vi godt vil have stillingen besat hurtigst muligt 